Da vi købte huset i 1982, var haven fuldstændig lukket til med store træer og buske. Haven var på oprindelig 1980 m2, heraf var der kun ca. 150 m2 græsplane. Resten var groet til med ukrudt. Der var 24, 15 m høje birketræer, der har været ca. 20 år gamle og bunden var ren mos. For- og baghaven var afskilt af ca. 20 tujatræer samt mange gamle frugttræer.

Planen fra starten indbefattede ikke vand i haven... men det er der blevet lavet om på!

Lysten kom i 1995, da jeg af personlige årsager havde brug for at stresse af. Havde jeg dog dengang vist, at det er et fuldtidsarbejde... sååå - nej, jeg havde stadig gjort det! *gg*

I 1984-85 byggede vi en garage på 70 m2, samt en tilbygning på 26 m2 og det var bare startskuddet for alle de store forandringer huset siden har gennemgået sammen med os.

Idéen til haveforandringerne kom, da jeg i kraft af mit firma (vagtselskab) en nat var ude hos en kunde (Durascan), som havde en utrolig flot have med et kæmpe bassin med vandfaldstrapper. SÅ var jeg solgt og en ny hobby/interesse var vakt.

Jeg tog så lillemor med på et lille kik i haven og fik hende overbevist om, at sådan skulle vores have også se ud... eller i hvert fald noget tilsvarende. Hendes overbevisning kom, da jeg viste hende Hviids Japansk Inspirerede Have ved Assens, så var hun ligeså tændt på idéen, som jeg.

Og så gik vi ellers i gang og købte et lille stykke folie på 10x25 m. :o)

Til at starte med lejede vi en bobcat og en minigraver, og så blev haven ellers ryddet for træer og buske. Synes lige at jorden skulle rykkes lidt rundt.

Billeder fra den spæde start kan ses i galleriet (dog mangler der endnu fotos fra starten af, de kommer først på senere, men vi arbejder kraftigt på sagen).

Vi har ligesom alle de andre, der har interessen for haven, gjort os dyrekøbte erfaringer... Men efter jeg kom online i 2003, kan jeg jo se, at vi langtfra er den eneste.

Så jeg vil da helt klart anbefale, at kommende havebassin ejere, fiser online og læser lidt om alle de andres bassinejer's erfaringer - derved sparer man sig MANGE bekymringer!

Men omvendt, så har vi i hvert fald lært, hvordan man IKKE skal gøre. Og den slags erfaringer er nu ikke så ringe endda. Det man ikke dør af... der gør én stærkere ;o)



Velkommen til Rue Koi Dam